Gaveideer - SuperGaver.dk
supergaver supergaver Super Gaver Find gave Nyheder Kontakt Underholdning

Kategorier:


Beklædning
Personlig pleje Pynt Multimedia Hjemmet Oplevelser

Sikker handel på internettet

Køb på internettet er blandt andet kendetegnet ved, at forbrugeren normalt ikke får varen samtidig med, at købsaftalen indgås. I de tilfælde er køberen derfor beskyttet af den såkaldte forbrugeraftaleov. Det betyder for eksempel, at der er 14 dages fortrydelsesret og krav om, at køberen skal have en række oplysninger, der om varen og sælgeren. Det sker for at skærpe sikker handel på internettet.

Man kan som udgangspunkt handle lige så sikkert med Dankort eller internationale kreditkort på nettet som i en almindelig butik. Misbrug af kortet kan dog - ligesom i en almindelig butik - ske, hvis andre får kendskab til kortnummeret, udløbsdatoen eller de tre kontrolcifre.

For at sikre sig mod snyd, er det derfor en god idé ikke at vise eller låne kortet til andre. Man bør også med jævne mellemrum kontrollere bankens kontoudskrift for at sikre sig, at ingen andre køber på kortet. Evt. kan man have en speciel konto, der kun bruges til internethandel.

Ved misbrug skal man kontakte sin bank. Her skal man på tro og love erklære, at man ikke har udført den pågældende betaling. Man hæfter som udgangspunkt altså ikke for betalinger, man ikke selv har udført.





E-mærket

Hvis du vil sikre dig mest muligt, når du handler på internettet i Danmark, kan du kigge efter e-mærket. De internetbutikker, der har lov til at bruge e-mærket, overholder nogle bestemte retningslinjer, som skal skabe tillid og tryghed for forbrugere. Mærket viser bl.a., at den pågældende internetforretning har tydelige oplysninger om adresse, omkostninger, vilkår, moms etc.

Du kan se mærket og læse mere om vilkårene hos e-mærket.dk



Handel på udenlandske websteder

Internetbutikker uden for Danmark bruger ikke e-mærket. Handler du på en udenlandsk portal, skal du altid sikre dig, at sikkerhedsikonet – symbolet med den låste hængelås eller ubrudte nøgle – er vist forneden i dit browservindue, før du sender dine kortoplysninger. Hvis du dobbeltklikker på hængelåsen, bør du få vist en bekræftelse på, at den gælder.

Når du handler på et udenlandsk websted, bør du også orientere dig om webstedet, hvis du vil indgå sikker handel på internettet. Er der tale om et kendt websted, for eksempel ebay eller amazon? Ser websiden professionel ud og er der tydelig angivelse af fysisk adresse og vilkår for handel?

Du kan læse mere om udenlandsk internethandel på Get Safe Online eller Bank Safe Online. Du kan også se mere om internationale kreditkort.



 

 




 

Mærkedage:

Andet: