ipod
Det er ikke en overdrivelse at sige, at iPod har revolutioneret
musikmarkedet. Siden den blev introduceret i oktober 2001,
har den solgt mere end 100 millioner eksemplarer, hvilket
gør iPod til den hurtigst sælgende musikafspiller
nogensinde.
Men det er ikke kun antallet af solgte iPod, der har været
revolutionerende. Det er lige så høj grad dens
design, betjening og brugerflade, som tilsammen har gjort
den absolut førende. En iPod er kendetegnet ved sin
kompakte størrelse og sin enkle brugergrænseflade,
der er baseret på et centralt rullehjul samt en hurtig
FireWire- eller USB 2-forbindelse.
classic, nano og touch

Indtil videre er der fire forskellige ipod modeller på
markedet: classic, nano, touch og shuffle. Med op til 160
GB lagringsplads giver iPod Classic dig mulighed for at
tage hele din cd-samling med - op til 40.000 sange og op
til 200 timers video - overalt. Der er selvfølgelig
en grund til, at vidunderet hedder iPod Classic, og det
er selvfølgelig, at den er kronjuvelen af iPods med
sit stilrene look.
Som navnet iPod Nano antyder, nyder denne
version af triumviratet godt af den nyeste nanoteknologi.
Aluminiumsoverfladen er ”anodized”, en teknik,
der gør overfladen mindre modtagelig for slid og
ridser. Det er dog ikke kun det ydre, der har længere
levetid i nano’en. Også batterierne holder længere
tid end forgængerne. Ligesom den gamle ipod Nano har
nye version det velkendte iPod Clickwheel der gør
navigationen meget brugervenlig. For nye brugere kræver
det dog lidt tilvænning, da navigationen adskiller
sig en hel del fra de traditionelle mp3 afspillere.
Det nyeste skud på stammen er Ipod Touch,
der har mange af de samme forcer som en iPhone – på
nær lige det telefoniske. Således har iPod Touch
mulighed for at vise billeder på den trykfølsomme
skærm (3,5" bred), den har indbygget WiFi-forbindelse,
adgang til YouTube og internetbrowser. Hvis man klikker
på et billede eller en artikel i browseren, så
zoomer den automatisk ind. Det lyder simpelt, men det skal
opleves. På samme måde er det fantastisk, at
billedet automatisk skifter fra højformat til bredformat,
når man drejer sin iPod Touch 90 grader, så
det samtidig bliver lettere at læse artiklerne i browseren.